Kundekendskab, der passer til dine kunder
Hvidvaskloven gælder mange brancher, men kunderne er forskellige. Klarkunde har spørgeskemaer, flag og kontrolspørgsmål til hver af dem – og samme sag, rapport og godkendelseslås for alle.
Revisorer og bogholdere
Den største gruppe af kunder er selskaber med holdingstrukturer, personlige virksomheder og privatpersoner.
- CVR-opslag henter ledelse, reelle ejere og ejerandele, også gennem holdingselskaber.
- KYC og PEP-afklaring på hver direktør og reel ejer – ikke kun kontaktpersonen.
- Engagementet indgår i vurderingen: revision, review, udvidet gennemgang, bogføring, erklæringer eller rådgivning, og om I håndterer kundens betalinger eller har fuldmagt til konti.
- Intern vurdering med kontrolspørgsmål og en godkender ved Høj risiko eller PEP.
- Genbesøg efter risiko: Lav 5 år, Mellem 3 år, Høj 1 år.
Leasing
Ved leasing er det betalingen, der skal hænge sammen: hvem betaler, med hvilke midler, og står ydelsen mål med kundens økonomi.
- Formålet med aftalen og brugen af aktivet.
- Betalingsevne i forhold til ydelsen.
- Midlernes oprindelse, også ved udbetaling og indfrielse.
- Tredjemandsbetalinger giver et flag, der skal begrundes.
Ejendomsmæglere
En bolighandel har to parter og ofte flere personer bag hver af dem. Klarkunde samler dem i én sag.
- KYC på køber og sælger, og på reelle ejere, når en part er et selskab.
- Finansiering af købet med andele: egne midler via bank, realkreditlån, banklån, lån fra nærtstående, fysiske kontanter.
- Fysiske kontanter og lån fra nærtstående giver flag.
- Kunden svarer selv i kundeportalen med MitID – på dansk, engelsk eller arabisk.
Fonde og foreninger
Organisationer uden ejere har andre risici: midler fra donorer, uddelinger, indsamlinger, ejendomme og udenlandske relationer. Derfor har de deres eget spor i Klarkunde.
Sporet vælges ud fra virksomhedsformen i CVR: erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, foreninger, frivillige foreninger, selvejende institutioner og trossamfund.
| Skema | Besvares af | Indhold |
|---|---|---|
| A – Organisation | Én bemyndiget person: direktør, formand eller administrator med fuldmagt | Formål og aktiviteter, ledelse og kontrol, midlernes oprindelse, donorer, ejendomme, uddelinger og betalinger |
| B – Person | Hver reel ejer, hvert bestyrelsesmedlem og hver direktør, også dem i udlandet | Identifikation, PEP-afklaring og relationer til donorer, lejere og modtagere af uddelinger |
| C – Intern vurdering | Den medarbejder, der udfører KYC, og en godkender ved Høj risiko eller PEP | Verifikation af svarene. Godkendelsen er låst, indtil skemaet er besvaret |
- Donorer: de største donorer de seneste 3 år, og donorer over jeres egen tærskel, screenes for PEP og sanktioner. Udenlandske donorer og kontante donationer giver flag.
- Uddelinger: modtagere, lande, mellemled og kontrol med, at midlerne bruges efter hensigten.
- Terrorfinansiering: AI-forslaget vurderer risikoen for terrorfinansiering særskilt, ud over hvidvask, og holder formål, aktiviteter, indtægter og hjemmeside op mod hinanden.
- Højrisikolande: tilknytning til EU's liste over højrisikotredjelande eller sanktionerede lande giver et kritisk flag.
- AI foreslår kun et niveau med begrundelse. Det er dig, der godkender.
Se det med dine egne kunder
Opret en konto, slå et CVR-nummer op, og send det første spørgeskema i dag.