Kort fortalt
- EU's finansielle sanktioner gælder direkte i Danmark. Midler, der tilhører personer på listen, skal indefryses, og der må ikke stilles midler til rådighed for dem.
- FN's sanktioner gennemføres som udgangspunkt via EU. Hvidvaskloven har desuden en særlig regel om indefrysning af navne, en dansk myndighed offentliggør fra FN's lister (§ 34 a).
- OFAC-listen (USA) og Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List) er ikke dansk ret, men er ofte relevante i risikovurderingen.
- Screen kunden, direktører og reelle ejere – ikke kun virksomhedens navn.
De vigtigste lister
| Liste | Udgiver | Betydning i Danmark |
|---|---|---|
| EU's konsoliderede liste over finansielle sanktioner | Europa-Kommissionen | Bindende. EU's sanktionsforordninger gælder direkte. |
| FN's Sikkerhedsråds konsoliderede liste | FN | Gennemføres som udgangspunkt via EU-retsakter; se også hvidvasklovens § 34 a. |
| OFAC's SDN-liste | USA's finansministerium | Ikke dansk ret. Relevant ved forbindelser til USA, fx betalinger i dollar. |
| Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List) | Storbritanniens regering | Ikke dansk ret. Relevant ved forbindelser til Storbritannien. |
Storbritannien har samlet sine sanktioner i én liste, Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List). Den tidligere OFSI-liste (Consolidated List of Asset Freeze Targets) blev lukket 28.01.2026 og opdateres ikke længere. Kilde: GOV.UK – Financial sanctions targets: list of all asset freeze targets.
Hvad siger dansk ret?
Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet fører hver for deres område tilsyn med, at de omfattede virksomheder overholder både hvidvaskloven og reglerne om finansielle sanktioner (§§ 47 og 57). Hvidvaskloven giver desuden mulighed for, at en dansk myndighed offentliggør navne fra FN's sanktionslister, indtil de optages i en EU-retsakt. Midler tilhørende disse navne skal indefryses uden ugrundet ophold (§ 34 a).
Sanktioner spiller også ind i risikovurderingen: Lande, der er genstand for sanktioner eller embargoer fra fx EU eller FN, er en geografisk højrisikofaktor i lovens bilag 3.
Sådan screener I
- Hvem: kunden, alle direktører, alle reelle ejere og personer, der handler på kundens vegne.
- Hvornår: før kundeforholdet etableres, og igen når listerne ændres. Lister opdateres ofte – en kunde, der var ren i går, kan stå på listen i dag.
- Hvordan: Navne staves forskelligt på tværs af alfabeter. Brug fødselsdato, nationalitet og andre identifikatorer til at bekræfte eller afkræfte et muligt match.
- Dokumentér: Gem, hvilke lister der er tjekket, hvornår, hvad resultatet var, og hvordan et muligt match er afklaret.
Hvis I får et fund
- Muligt match: Afklar det med flere identifikatorer, før I konkluderer. De fleste fund er navnesammenfald.
- Sikkert match på en EU- eller FN-liste: Stil ingen midler til rådighed, indefrys midler, I har ansvar for, og giv straks den kompetente danske myndighed oplysning om indefrysningen, jf. den relevante EU-forordning. Overvej også underretning til Hvidvasksekretariatet (§ 26).
- Match på OFAC-listen eller Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List): Indgår i risikovurderingen og kan føre til, at kunden afvises – vurder konkret og dokumentér.
Eksempel (fiktivt)
Fiktiv Import ApS har en reel ejer, Ivan Eksempel. Screeningen giver et muligt match på EU-listen på navnet "Ivan Exempel". Fødselsdatoen afviger med 22 år, og nationaliteten passer ikke. Medarbejderen afviser matchet med begrundelse, og afklaringen gemmes på sagen sammen med listens dato.
Sådan kan Klarkunde hjælpe
Klarkunde henter EU's, FN's og USA's (OFAC) sanktionslister, Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List) samt Finanstilsynets PEP-liste hver dag og tjekker personerne på sagerne igen, når en liste ændres. Finanstilsynets PEP-liste omfatter kun danske PEP'er; udenlandske PEP'er afdækkes via spørgeskema og AI-søgning. Fødselsdato bruges til at udelukke forvekslinger. Et match med flere sammenfaldende identifikatorer giver et kritisk flag, et muligt match et forhøjet flag. I afgør hvert fund, og gemte screeninger kan ikke ændres bagefter. Vil I prøve et navn mod sanktionslisterne, kan I bruge det gratis sanktionstjek. Se sådan virker det.
Kilder
- Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), LBK nr. 433 af 17.04.2026 – Retsinformation
- EU: Consolidated list of persons, groups and entities subject to EU financial sanctions – data.europa.eu
- EU Sanctions Map
- FN: United Nations Security Council Consolidated List
- OFAC (US Treasury): Sanctions List Service – SDN-listen
- GOV.UK: The UK Sanctions List
- GOV.UK: Financial sanctions targets – list of all asset freeze targets (OFSI-listen, lukket 28.01.2026)
- Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven, VEJ nr. 9864 af 28.10.2020 – Retsinformation
Opdateret 17.10.2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Paragrafhenvisningerne er kontrolleret mod hvidvaskloven (LBK nr. 433 af 17.04.2026) og ændringsloven (lov nr. 764 af 08.09.2026), som ikke ændrer numrene på de paragraffer, artiklen henviser til. Læs altid den gældende tekst på Retsinformation og vejledningen fra jeres tilsynsmyndighed.