Viden om hvidvask og kundekendskab

Regler om hvidvask og kundekendskab

• Hvad er KYC? Kundekendskab efter hvidvaskloven

  KYC betyder kundekendskab. Her er hvidvasklovens krav kort: identitet, reelle ejere, formål, løbende overvågning og dokumentation over for tilsynet.

• KYC, KYB og AML – hvad er forskellen?

  KYC er kundekendskab til personer, KYB til virksomheder, og AML er hele rammen efter hvidvaskloven. Her er forskellen – og hvad Klarkunde dækker og ikke dækker.

• Reelle ejere: hvem er det, og hvordan finder I dem?

  Hvem er reelle ejere efter hvidvaskloven, hvad betyder 25 %-indikationen, og hvordan finder og kontrollerer I dem gennem ejerkæden? En praktisk guide.

• PEP: politisk eksponerede personer og nærtstående

  Hvem er PEP, nærtstående og nære samarbejdspartnere efter hvidvaskloven, og hvad skal I gøre, når en kunde eller reel ejer er PEP? Kort og praktisk.

• Sanktionslister (EU, FN, OFAC og UK) og screening

  Hvilke sanktionslister er relevante for danske virksomheder, hvad er bindende, og hvordan screener I kunder, direktører og reelle ejere mod dem?

• Risikovurdering af kunder: Lav, Mellem og Høj

  Sådan risikovurderer I en kunde efter hvidvaskloven: risikofaktorer, skærpede og lempede procedurer, tre risikoniveauer og en begrundelse, der holder.

• Løbende overvågning og genbesøg af kunder

  Hvor ofte skal kundekendskab opdateres? Hvidvasklovens krav til løbende overvågning, hvad der udløser et nyt tjek, og en praktisk plan for genbesøg.

• Opbevaring af KYC-oplysninger: 5 år – og så sletning

  Hvad skal I opbevare efter hvidvaskloven, hvor længe, og hvornår skal oplysningerne slettes? Om 5-årsreglen, fristens start og sletning af persondata.

• Dokumentkrav: ID, adresse, vedtægter og ejerbog – hvad kræver hvidvaskloven?

  Hvad hvidvaskloven kræver af kontrol af identitet og reelle ejere, hvornår MitID er nok, hvilke dokumenter der er gængse – og hvornår vedtægter og ejerbog er relevante.

• Skal I gemme kopi af billede-ID og sundhedskort? Sådan bruges MitID i kundekendskabet

  Hvornår kan MitID stå alene som kontrol af kundens identitet, hvornår skal I bruge billede-ID, og hvad skal I gemme efter hvidvaskloven?

• Hvidvaskloven for revisorer og bogholdere

  Hvad kræver hvidvaskloven af revisorer og eksterne bogholdere? Risikovurdering, politikker, kundekendskab og hvad Erhvervsstyrelsen beder om ved tilsyn.

• Hvidvaskloven for ejendomsmæglere

  Ejendomsmæglere er omfattet af hvidvaskloven – også ved udlejning. Se hvem kunden er, hvad kundekendskab kræver, og hvilke forhold der bør give spørgsmål.

• Kontrol af kunder ved leasing

  Finansiel leasing er omfattet af hvidvaskloven, operationel leasing som udgangspunkt ikke. Se hvad det betyder for kundekendskab, registrering og tilsyn.

• Hvad I skal kigge efter i et KYC-system

  Ni spørgsmål at stille, før I vælger et KYC-system: alle personer, reelle ejere, lister, risiko, overvågning, dokumentation, data, kundens oplevelse og exit.

Guiderne er generel information og ikke juridisk rådgivning. Læs altid den gældende lovtekst og vejledningen fra jeres tilsynsmyndighed, og spørg jeres rådgiver ved tvivl.

Om Klarkunde

• Priser og planer: Start, Pro, Business og Enterprise

  Hvad koster Klarkunde? Planerne, kundepakker, ekstra brugere, årsbetaling, Arkiv og hvad der sker, når I får flere kunder end planen dækker.

• Binding og opsigelse af abonnementet

  Hvor lang er bindingen, hvordan opsiger I, og hvad gælder ved årsbetaling og i prøveperioden?

• MitID-verifikationer: hvad er inkluderet, og hvad koster det derudover?

  5 gennemførte MitID-verifikationer pr. kunde om året er inkluderet i én fælles pulje. Derefter 1 kr. pr. verifikation.

• Gemmer Klarkunde mine kortoplysninger?

  Kortnummer og sikkerhedskode indtastes og gemmes kun hos Stripe. Klarkunde gemmer kun korttype, de sidste 4 cifre og udløbsdato.

• Eksport, Arkiv og jeres data efter ophør

  Sådan eksporterer I alle data, hvad der sker med dem, når abonnementet ophører, hvad Arkiv er, og opbevaringspligten på 5 år.

• Genbesøg: hvornår skal kunden vurderes igen?

  Klarkundes standard er Lav 5 år, Mellem 3 år og Høj 1 år, regnet fra godkendelsen – I kan ændre den.

• Reelle ejere: sådan kontrollerer Klarkunde dem

  Klarkunde foreslår de reelle ejere ud fra CVR og kontrollerer dem mod Erhvervsstyrelsens register. Om erklæringen og indikationen på mere end 25 %.

• Vedtægter og ejerbog: kan eftersendes inden 14 dage

  Hvorfor Klarkunde beder om vedtægter og ejerbog for selskaber, at kunden kan godkendes uden dem, og fristen på 14 dage, når de eftersendes.

• CPR-match med MitID: sådan virker det, og hvad det betyder for sagen

  CPR-match med MitID er slået til som standard, og administratoren kan slå det fra under Indstillinger. Sådan oplever kunden det, hvad sagen og rapporten viser, og hvordan CPR-nummeret behandles.

• Dokumentkrav i Klarkunde: sådan vælger I, hvad kunderne skal uploade

  Pr. dokumenttype Altid, Kun ved Høj risiko eller kompleks ejerstruktur eller Valgfrit, de fire minimumskrav der altid gælder, standarder pr. branche og ændring på den enkelte sag.

• ID-dokumenter i KYC-rapporten: kontrol, rapport med bilag og visningslog

  Hvad standardrapporten viser om billede-ID og sundhedskort, hvordan de kontrolleres, og hvornår I kan hente en rapport med kopier som bilag.

• Log og dokumentation: hvad kan I vise tilsynet?

  Loggen over alle handlinger, KYC-rapporten pr. kunde og jeres risikovurdering, politikker og forretningsgange som godkendt PDF og samlet compliance-mappe.

• Sikkerhed og support: skærmdeling, data lagres i EU og CPR

  Hvordan Klarkundes support hjælper jer, hvor data ligger og behandles, og hvorfor CPR-numre aldrig sendes til AI.

• Hvilke spørgsmål får jeres kunder?

  Sådan er spørgeskemaet i Klarkunde bygget op: basis, kundetype og branchepakke – og hvad det betyder for jeres kunder i hver branche.