KYC, KYB og AML – hvad er forskellen?

Kort fortalt

KYC (know your customer): at fastslå og kontrollere, hvem en person er.
KYB (know your business): at kende en virksomhed, dens ledelse og de reelle ejere bag den.
AML (anti-money laundering): hele rammen efter hvidvaskloven – risikovurdering, politikker, kundekendskab, overvågning, underretning ved mistanke og dokumentation.

KYC – kundekendskab til personer

Hvidvaskloven kræver, at I kender jeres kunder, før kundeforholdet etableres (§ 11 og § 14, stk. 1, 1. pkt.). For en person betyder det identitetsoplysninger, der kontrolleres mod en pålidelig og uafhængig kilde. Efter Finanstilsynets vejledning (maj 2023) kan MitID stå alene som kontrolkilde ved lav og mellem risiko, men ikke ved høj risiko. MitID bekræfter personen – ikke et CPR-nummer, som kunden selv har indtastet. I Klarkunde kan MitID også bekræfte CPR-nummeret. CPR-match er slået til som standard, og abonnentens administrator kan slå det fra. KYC omfatter også at undersøge, om personen er politisk eksponeret (PEP) eller står på en sanktionsliste.

I Klarkunde: kunden identificerer sig med MitID i kundeportalen, eller uploader billede-ID og sundhedskort eller adressebevis. Ved Høj risiko kræves både MitID og billede-ID. Alle personer på sagen tjekkes dagligt mod EU's, FN's og USA's (OFAC) sanktionslister, Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List) samt Finanstilsynets PEP-liste. Finanstilsynets PEP-liste omfatter kun danske PEP'er; udenlandske PEP'er afdækkes via spørgeskema og AI-søgning. AI-søgningen efter PEP og negativ omtale er et forslag – afklaringen er jeres.

KYB – kundekendskab til virksomheder

Er kunden en virksomhed, skal I kende virksomheden, dens ejer- og kontrolstruktur og de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer den – de reelle ejere (§ 11). Erhvervsstyrelsen har en vejledning om reelle ejere.

I Klarkunde: virksomhedsdata, ledelse og ejere hentes fra CVR, ejerkæden gennemlyses, og personer, hvis direkte eller indirekte ejerandel kan være over 25 %, foreslås som reelle ejere – også når CVR kun oplyser et interval, der starter ved 25 %. Er der ingen, foreslås den daglige ledelse. I bekræfter. Hver direktør og reel ejer får sit eget KYC-forløb med eget link. Ændringer i CVR – fx ny ledelse eller nye ejere – giver et flag på sagen.

AML – hele rammen efter hvidvaskloven

AML dækker alt det, hvidvaskloven kræver af en virksomhed, der er omfattet: en risikovurdering af virksomhedens egen forretning (§ 7), skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller (§ 8), kundekendskab (§ 11), løbende overvågning af kundeforholdet, undersøgelse af usædvanlige forhold og underretning til Hvidvasksekretariatet ved mistanke samt dokumentation og opbevaring.

Hvad Klarkunde dækker – og ikke dækker

Dækker: KYC og KYB som beskrevet ovenfor, risikovurdering af den enkelte kunde (Lav, Mellem eller Høj – Klarkunde foreslår ud fra faste regler og AI, I beslutter), daglig screening, løbende overvågning af CVR og regnskaber, genbesøg efter risikoniveau, KYC-rapport med versioner og opbevaring i 5 år efter kundeforholdets ophør. Skabeloner til jeres egen risikovurdering (§ 7) og politikker (§ 8).
Dækker ikke: overvågning af transaktioner – Klarkunde har ikke adgang til jeres eller jeres kunders betalinger. Undersøgelse af mistanke og underretning til Hvidvasksekretariatet foretager I selv. Klarkunde træffer ingen beslutninger om jeres kunder.

Se også Hvad er KYC? Kundekendskab efter hvidvaskloven og KYC, KYB og AML under Spørgsmål og svar.

Kilder

Opdateret 17.10.2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Paragrafhenvisningerne er kontrolleret mod hvidvaskloven (LBK nr. 433 af 17.04.2026) og ændringsloven (lov nr. 764 af 08.09.2026), som ikke ændrer numrene på de paragraffer, artiklen henviser til. Læs altid den gældende tekst på Retsinformation og vejledningen fra jeres tilsynsmyndighed.