Hvad er KYC? Kundekendskab efter hvidvaskloven

Kort fortalt

Kundekendskab er en pligt for alle, der er omfattet af hvidvaskloven – fx revisorer, eksterne bogholdere, ejendomsmæglere og virksomheder med finansiel leasing.
I skal identificere kunden og de reelle ejere, kontrollere oplysningerne, forstå formålet og overvåge kundeforholdet løbende.
Omfanget må tilpasses risikoen, men ingen af elementerne må springes over.
I skal kunne vise tilsynet, at jeres kendskab til kunden står mål med risikoen.

Hvem skal lave kundekendskab?

Hvidvaskloven gælder for de virksomheder og personer, der står i lovens § 1, stk. 1. Ud over pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder er det blandt andet revisorer og revisionsvirksomheder, ejendomsmæglere, eksterne bogholdere og skatterådgivere, udbydere af selskabsydelser og virksomheder, der erhvervsmæssigt driver finansiel leasing. Advokater er omfattet, når de løser bestemte typer opgaver.

Hvem der fører tilsyn, afhænger af branchen. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med blandt andet revisorer, ejendomsmæglere, eksterne bogholdere og udbydere af selskabsydelser (§ 57). Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheder, herunder virksomheder med finansiel leasing (§ 47).

Hvornår skal det ske?

Efter § 10 skal I gennemføre kundekendskab, når I etablerer en forretningsforbindelse, når kundens relevante omstændigheder ændrer sig, og i øvrigt på passende tidspunkter. Det gælder også ved enkeltstående transaktioner over lovens beløbsgrænser, ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, og når I er i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, I allerede har, er rigtige.

Kundens og de reelle ejeres identitet skal som udgangspunkt være kontrolleret, før kundeforholdet etableres (§ 14, stk. 1, 1. pkt.).

Hvad indeholder kundekendskab?

§ 11, stk. 1, beskriver fem elementer:

1. Identitet

For en person er det navn og CPR-nummer (eller fødselsdato, hvis personen ikke har et CPR-nummer). For en virksomhed er det navn og CVR-nummer.

2. Kontrol af identiteten

Oplysningerne skal kontrolleres mod en pålidelig og uafhængig kilde, fx elektronisk identifikation. Efter Finanstilsynets vejledning (maj 2023) kan MitID stå alene som kontrolkilde ved lav og mellem risiko, men ikke ved høj risiko. MitID bekræfter personen – ikke et CPR-nummer, som kunden selv har indtastet. I Klarkunde kan MitID også bekræfte CPR-nummeret. CPR-match er slået til som standard, og abonnentens administrator kan slå det fra. Læs mere i Skal I gemme kopi af billede-ID og sundhedskort? Sådan bruges MitID i kundekendskabet.

3. Reelle ejere

I skal identificere de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden, og tage rimelige skridt til at kontrollere deres identitet. Er kunden en juridisk person, skal I forstå ejer- og kontrolstrukturen. Læs mere i artiklen Reelle ejere: hvem er det, og hvordan finder I dem?

4. Formål og karakter

I skal vurdere og, hvor det er relevant, indhente oplysninger om, hvad kundeforholdet skal bruges til.

5. Løbende overvågning

Kundeforholdet skal overvåges, og oplysningerne skal holdes ajour. Se Løbende overvågning og genbesøg af kunder.

Handler en person på kundens vegne, skal I også identificere personen og sikre jer, at vedkommende har lov til at handle for kunden (§ 11, stk. 2).

Risikobaseret – men aldrig fravalgt

Alle krav skal gennemføres, men omfanget må tilpasses risikoen (§ 11, stk. 3). Ved øget risiko skal I gennemføre skærpede procedurer (§ 17), og ved begrænset risiko må I gennemføre lempede procedurer (§ 21). Lovens bilag 2 og 3 indeholder eksempler på faktorer, der trækker risikoen ned eller op. Se Risikovurdering af kunder.

Kan I ikke gennemføre kundekendskabet, må forretningsforbindelsen ikke etableres eller fortsætte, og I skal undersøge, om der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet (§ 14, stk. 5).

Alle direktører og reelle ejere – ikke kun kontaktpersonen

Det er en udbredt fejl kun at lave kundekendskab på den person, man taler med. Loven kræver identitet på kunden, på de reelle ejere og på personer, der handler på kundens vegne. I praksis er det sikreste at gennemføre kundekendskab på alle direktører og alle reelle ejere.

Eksempel (fiktivt): Fiktiv Byg ApS ejes af Fiktiv Holding ApS, som ejes fuldt af Anna Eksempel. Direktør er Bo Eksempel. Kundekendskabet omfatter selskabet, Anna Eksempel som reel ejer og Bo Eksempel som direktør – selv om det er bogholderen Carl Eksempel, der sender mails.

Dokumentation og persondata

I skal kunne godtgøre over for tilsynet, at jeres kendskab til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen (§ 11, stk. 4). Før I etablerer et kundeforhold med en person, skal I informere om, hvordan personoplysninger behandles efter loven, og oplysningerne må kun bruges til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering (§ 16). Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør – se Opbevaring af KYC-oplysninger.

Sådan kan Klarkunde hjælpe

Klarkunde samler kundekendskabet i én sag pr. kunde: CVR-opslaget udfylder virksomhedsdata, direktion og ejere, og hver direktør og reel ejer får sit eget link til at svare med MitID og uploade ID. Godkendelsen er låst, indtil den interne vurdering er udfyldt, minimumsdokumenterne er uploadet og alle kritiske flag er begrundet. AI giver kun forslag – I beslutter. Se sådan virker det.

Kilder

Opdateret 17.10.2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Paragrafhenvisningerne er kontrolleret mod hvidvaskloven (LBK nr. 433 af 17.04.2026) og ændringsloven (lov nr. 764 af 08.09.2026), som ikke ændrer numrene på de paragraffer, artiklen henviser til. Læs altid den gældende tekst på Retsinformation og vejledningen fra jeres tilsynsmyndighed.