Gå til indhold
Viden om hvidvask

Hvad I skal kigge efter i et KYC-system

Generel information – ikke juridisk rådgivning.

Et KYC-system skal gøre det lettere at opfylde hvidvasklovens krav – og at dokumentere det over for tilsynet. Her er de spørgsmål, vi selv ville stille, før vi valgte et system. Listen gælder uanset leverandør.

Kort fortalt

  • Systemet skal dække kundekendskab på alle personer, loven kræver – ikke kun kontaktpersonen.
  • Det skal kunne vise, hvad der er tjekket, hvornår og mod hvilken version af listerne.
  • Vurderingen er altid jeres egen. Et system kan foreslå, men ikke beslutte.

1. Kundekendskab på alle personer

Hvidvaskloven kræver kendskab til kunden og til de reelle ejere, og identiteten skal kontrolleres mod en pålidelig og uafhængig kilde (§ 11). Spørg, om systemet håndterer hver direktør og reel ejer som en selvstændig person med egen identifikation – og om kunden selv kan bekræfte sin identitet, fx med MitID, som Finanstilsynet har en vejledning om.

2. Reelle ejere og ejerkæder

Spørg, hvor oplysningerne om ejere kommer fra, om ejerkæder gennem holdingselskaber bliver fulgt helt op til de fysiske personer, og om systemet hjælper, når jeres oplysninger ikke passer med det, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen – uoverensstemmelser skal indberettes (§ 15 a).

3. PEP og sanktionslister

Spørg, hvilke lister der tjekkes (fx EU's, FN's og USA's (OFAC) sanktionslister, Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List) samt Finanstilsynets PEP-liste), hvor ofte, og om nye personer og listeændringer bliver tjekket automatisk. Ved PEP gælder skærpede krav, bl.a. om midlernes og formuens oprindelse (§ 18). Et godt system gemmer hvert tjek som dokumentation – også når der ikke er fund.

4. Risikovurdering af den enkelte kunde

Omfanget af kundekendskabet må tilpasses risikoen (§ 11), og virksomheden skal have sin egen risikovurdering (§ 7) og skriftlige forretningsgange (§ 8). Spørg, om systemet kan rumme jeres egen vurdering og begrundelse pr. kunde, og om eventuelle AI-forslag er tydeligt mærket som forslag.

5. Løbende overvågning og genbesøg

Kundekendskab er ikke en engangsopgave: oplysningerne skal holdes ajour (§ 11). Spørg, om systemet opdager ændringer – fx ny ledelse, nye ejere eller ændret status i CVR – og minder jer om genbesøg efter kundens risiko.

6. Dokumentation og opbevaring

Dokumentationen skal opbevares i mindst 5 år efter kundeforholdets ophør (§ 30). Spørg, om systemet gemmer en uforanderlig rapport pr. kunde, kan vise historikken, og hvad der sker med data, når opbevaringstiden er udløbet.

7. Databeskyttelse og sikkerhed

KYC-data er følsomme. Spørg, hvor data ligger (EU?), hvordan CPR-numre beskyttes og vises, om der er to-faktor-login og roller, om alle handlinger logges, og hvilke underdatabehandlere leverandøren bruger. Kunden skal informeres om behandlingen, før kundeforholdet etableres (§ 16).

8. Kundens oplevelse

Jo lettere det er for kunden, jo hurtigere får I svar. Spørg, om kunden kan svare fra mobilen, gemme og fortsætte senere, uploade ID og svare på sit eget sprog – og om spørgsmålene er formuleret, så de er til at forstå.

9. Eksport og exit

I skal kunne dokumentere over for tilsynet i hele opbevaringsperioden – også hvis I skifter system. Spørg, om I kan få alle data og rapporter ud i et læsbart format.

Det kan et system ikke

Et system kan ikke tage stilling til, om en kunde skal godkendes, eller om der er grund til mistanke. Usædvanlige forhold skal undersøges (§ 25), og ved mistanke skal I underrette Hvidvasksekretariatet (§ 26). Det er altid jeres egen vurdering.

Sådan kan Klarkunde hjælpe

Klarkunde er bygget efter listen ovenfor: kundekendskab på alle direktører og reelle ejere med MitID – og ved høj risiko også billede-ID, ejerkæder fra CVR, daglig screening mod EU's, FN's og USA's (OFAC) sanktionslister, Storbritanniens sanktionsliste (UK Sanctions List) samt Finanstilsynets PEP-liste, risikovurdering med Lav, Mellem og Høj, løbende overvågning, KYC-rapport med versioner, data, der lagres i EU, og eksport af alt. AI giver kun forslag – I beslutter. Prøv Klarkunde gratis i 14 dage.

Se også KYC, KYB og AML – hvad er forskellen? og Hvad er KYC?

Kilder

Opdateret 17.10.2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Paragrafhenvisningerne er kontrolleret mod hvidvaskloven (LBK nr. 433 af 17.04.2026) og ændringsloven (lov nr. 764 af 08.09.2026), som ikke ændrer numrene på de paragraffer, artiklen henviser til. Læs altid den gældende tekst på Retsinformation og vejledningen fra jeres tilsynsmyndighed.