Kort fortalt
- Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder er omfattet – også når de formidler udlejning af fast ejendom (§ 1, stk. 1, nr. 15).
- Erhvervsstyrelsen fører tilsyn (§ 57).
- Kundekendskab skal være på plads, før forretningsforbindelsen etableres – det gælder både personer og selskaber, deres direktører og reelle ejere.
- Usædvanlige forhold, fx betaling fra ukendte tredjemænd eller komplekse ejerstrukturer, skal undersøges og noteres.
Hvem er omfattet?
Hvidvaskloven gælder for ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, herunder når de optræder som mellemmænd ved udlejning af fast ejendom (§ 1, stk. 1, nr. 15). Erhvervsstyrelsen påser, at reglerne overholdes (§ 57), og har vejledninger og videoer målrettet branchen.
Hvem er kunden?
Udgangspunktet er, at kundekendskabet gælder den, I etablerer en forretningsforbindelse med – typisk sælgeren, der har givet jer formidlingsopgaven, eller udlejeren. Om, og i hvilket omfang, køberen eller lejeren også skal omfattes, bør fremgå af jeres skriftlige forretningsgange og bygge på Erhvervsstyrelsens vejledning til branchen. Er I i tvivl, så gennemfør kundekendskab på begge parter.
Hvad skal I vide om kunden?
- Identitet og kontrol: navn og CPR-nummer for personer, navn og CVR-nummer for virksomheder, kontrolleret mod en pålidelig og uafhængig kilde (§ 11, stk. 1, nr. 1–2).
- Reelle ejere: Sælges en ejendom af et selskab, skal I finde de fysiske personer bag – også gennem holdingselskaber. Se Reelle ejere.
- Direktører og fuldmagtshavere: Handler en person på kundens vegne, skal identiteten kontrolleres, og I skal sikre jer, at personen har lov til det (§ 11, stk. 2).
- Formål: Hvorfor sælges eller udlejes ejendommen?
- PEP og sanktioner: Er kunden eller en reel ejer PEP, gælder skærpede regler. Se PEP og Sanktionslister.
Identiteten skal som udgangspunkt være kontrolleret, før forretningsforbindelsen etableres (§ 14, stk. 1, 1. pkt.).
Forhold, der bør give spørgsmål
Lovens bilag 3 nævner faktorer, der kan pege mod øget risiko. Overført til en handel med fast ejendom kan det fx være:
- Handlen sker under usædvanlige omstændigheder, fx en pris eller tidsplan uden en forklaring, der giver mening.
- Betaling fra ukendte eller ikke-associerede tredjemænd.
- En ejerstruktur bag sælger eller køber, der virker usædvanlig eller for kompleks.
- Parter med tilknytning til lande med svage hvidvaskregler, høj korruption eller sanktioner.
- Handler uden personligt fremmøde og uden sikker elektronisk identifikation.
Sådanne forhold er ikke bevis på noget. Men baggrunden og formålet skal undersøges, og resultatet skal noteres og opbevares (§ 25). Er der mistanke, skal I underrette Hvidvasksekretariatet (§ 26).
Kontantforbuddet på 15.000 kr.
Erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvaskloven, må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover – heller ikke delt op i flere betalinger, der hænger sammen (§ 5). Grænsen blev sat ned fra 20.000 kr. med lov nr. 175 af 27.02.2024 med virkning fra 01.03.2024. Som ejendomsmægler er I omfattet af hvidvaskloven, så § 5 gælder ikke jer. I skal i stedet kende kunden, og en stor kontant betaling – fx et kontant depositum eller en kontant udbetaling – er et forhold, der skal undersøges (§ 25).
Eksempel (fiktivt)
Fiktiv Ejendomme ApS vil sælge en udlejningsejendom. Selskabet ejes 50/50 af Anna Eksempel og et udenlandsk selskab, Fiktiv Holdings Ltd. Mægleren gennemfører kundekendskab på selskabet, direktøren og Anna Eksempel og beder om dokumentation for ejerne bag det udenlandske selskab. Indtil den foreligger, er sagen ikke klar til godkendelse, og det udenlandske led indgår i risikovurderingen.
Sådan kan Klarkunde hjælpe
Klarkunde har en branchepakke til ejendomsmæglere med egne spørgsmål og flag, hvor kunden vælger, om den er sælger, køber eller begge. Ejerkæden hentes fra CVR, og hver direktør og reel ejer svarer selv med MitID. Godkendelsen er låst, indtil vurdering, dokumenter og begrundelser er på plads. Se sådan virker det.
Kilder
- Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), LBK nr. 433 af 17.04.2026 – Retsinformation
- Lov nr. 175 af 27.02.2024 om ændring af hvidvaskloven (Nedsættelse af kontantforbudsgrænsen) – Retsinformation
- Erhvervsstyrelsen: Vejledning om hvidvasklovens anvendelsesområde og tilhørende forpligtelser
- Erhvervsstyrelsen: Hvidvask
- Erhvervsstyrelsen: Sådan laver du din virksomheds skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller efter hvidvasklovens § 8
- Finanstilsynets vejledning om hvidvaskloven, VEJ nr. 9864 af 28.10.2020 – Retsinformation
Opdateret 17.10.2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. Paragrafhenvisningerne er kontrolleret mod hvidvaskloven (LBK nr. 433 af 17.04.2026) og ændringsloven (lov nr. 764 af 08.09.2026), som ikke ændrer numrene på de paragraffer, artiklen henviser til. Læs altid den gældende tekst på Retsinformation og vejledningen fra jeres tilsynsmyndighed.